Jørgen Dam er en ildsjæl på den organisatoriske front og har været særdeles aktiv i foreningsmiljøet i Aalborg siden sidst i 1980’erne.
Interviewer: Thomas A. Jakobsen
Sted og dato: Aalborg d. 2. maj 2007
Arkivstatus: Interviewet foreligger på Cd i arkivet.
[00.00] Interessen for jazz.
Interessen for traditionel jazz starter omkring 1980. Smagen ændres dog senere til udelukkende at være moderne jazz og gerne dansk jazz og saxofon.
Formand for Jazzklub Satchmo indtil interessen for traditionel jazz ophører (ca. 1992-94 – senere tilvejebragt information)
Medlem af MUSAM fra 1998. JD medlem af bestyrelsen (1999-2003 de to sidste år som kasserer. Formand 2006-07 – senere tilvejebragt information). MUSAM er Aalborg kommunes støtteordning til det rytmiske musikmiljø – budget 500.000,- kr. årligt
[02.00] Aalborg Jazzforum.
JD mener at moderne jazz mangler et ståsted og melder sig ind i Jazzforum i 1998. Foreningen består af en kvartet (Særker/Moesgaard/Frank Søndergaard/Frank Erik Sørensen og Peer Lerberg – jf. Aalborg stiftstidende 29. marts 1998) der støttes med 15.000,- kr. om året af MUSAM. Foreningen eksisterer fra 1998 til 2000, hvor støtten fra MUSAM bortfalder. JD beslutter at lave ny forening (se Jazzselskabet Aalborg).
[03.40] Jazzclub Satchmo.
Ældre forening (’89), JD med fra 1990-1991 og bliver formand på et tidspunkt, hvor der er knas i bestyrelsen. Formand frem til næste valg, herefter kasserer. Holder op i Satchmo omkring (1996-97 – senere tilvejebragt information).
[05.16] Aalborg Jazz og Blues Festival.
Medhjælper ved Aalborg Jazz og Blues Festival 1996-98 Luffe Horndal og Lars Bang står i spidsen festivalen.
[06.15] Ny festival i 1998 – Den Blå Festival.
Leder af festivalen er Lars Bang. Der er ca. 30 til den stiftende generalforsamling, hvor det i vedtægterne bestemmes, at fordelingen skal være 1/3 traditionel jazz, 1/3 moderne jazz og 1/3 blues, der er dog uenighed om hvordan pengene skal fordeles. JD er kasserer , et job han deler med sin kone Hanne.
Jazzselskabet Aalborg indgår samarbejde med Den Blå Festival i 2002 og afholder koncerter på Studenterhuset. Som regel 3 stk., hvor festivalen betaler transport og overnatning. Jazzselskabet betaler for musikerne.
Lars Bang ønsker mere indflydelse over festivalen end de tre musikforeninger, Jazz Club Satchmo, Aalborg Blues Forum og Jazzselskabet Aalborg der danner grundlaget for festivalen. Samarbejdet mellem Den Blå Festival og Jazzselskabet Aalborg afbrydes i 2006 grundet uoverensstemmelser.
[10.10] 2 jazzfestivaler i Aalborg.
Aalborg Jazz og Blues festival fortsætter to år efter, at Den Blå Festival er startet (frem til med 2000).
JD bliver interviewet til Resonans, okt. 2000, hvor festivalerne omtales.
De to festivaler var væsensforskellige. Aalborg Jazz og Blues Festival havde et snævert program - udelukkende traditionel jazz.
JD har ikke kendskab til andre festivaler.
[12.15] Kunstpavillonen.
JD medlem af kunstforeningen og har der igennem stiftet bekendtskab med jazz i kunstpavillonen, hvor der er ét fast arrangement om måneden med to trad. orkestre – ofte Wash og Lime River.
[12.54] Grand.
JD og familie har boet oven på Grand, men der har sjældent været jazz (mest rock).
Støttekoncert (’06) til New Orleans arrangeret af en ildsjæl (Iben Leer, tekstildesigner og intet kendskab til koncertarrangementer – senere tilvejebragt information).
Jazzselskabet stod som arrangør for at omgå at betale moms af overskuddet.
[15.15] Aktørerne/musikerne (trad.)
Ikke meget moderne jazz i 1980’erne.
Hauge Bahnsen (bas) havde sit eget bookingselskab (også formand for Satchmo). Han havde udenlandske kontakter og skaffede kvalitetsjazz til byen.
JD siger at det er Tordenskjolds soldater både i ´80’erne og nu der spiller i byen.
[17.20] Aktørerne/musikerne (moderne) og vilkårene.
Det samme gælder for den moderne jazz.
Vilkårene er ens for Satchmo/Jazzselskabet – det er de samme steder der spilles og søges midler.
[18.20] JD interesse for jazz.
Blev vagt af amatørerne: Jørn Særker Sørensen (pno), Villy Moesgaard (sax), Frank Søndergaard (bas), Karsten Kühn Hansen (bas – professionel musiker) ((Tolkning: Spørgsmålet er om han er professionel, da han har andet borgerligt erhverv), Frank Erik Sørensen (trommer).
[19.20] Miljøet og amatør/professionel.
Glade amatører udgør det meste af miljøet (ildsjæle). JD vil til hver en tid dog vælge en professionel. Amatører og professionelle skal have det samme, men det er den professionelles job, så derfor.
[20.42] Udvikling af miljøet fra 1980.
Intet indtryk af udviklingen.
[21.15] Jazzkredsen af ’62.
Blev startet i 1962 af dem der startede East Park Jazzklub. De ville have et lokale hvor de kunne øve på Vesterbro.
Stadig overlevende og der eksisterer ét arrangement om året – en jule-jamsession d. 24 kl. 12-15.
JD har været ”blandet” formand/kasserer for Jazzkredsen af ’62 (ca.1995-2002 – senere tilvejebragt information).
[22.14] Scene for den moderne jazz.
JD ville lave en scene for den moderne jazz.
JD var medstifter af Jomfru Ane Teatrets Venner (’96) og fik som sådan lov til at starte en jazzscene op i teatrets foyer. Foregik mandag aftener – ikke altid lige stor tilslutning (Der blev spillet der i 3½ år fra 2000-03 – senere tilvejebragt information).
[23.08] Jazzselskabet Aalborg
JD stifter det i 2000. Thomas Hust (dr) hjælper med kontakter osv.
Jazzselskabet starter med at afholde koncerter på Jomfru Ane Teatret med et stærkt svingende publikums fremmøde. Jakob Rose (sax) + tre andre lokale spiller for 4 publikummer.
Gode navne på programmet: Ed Thigpen (dr), Carsten Dahl (pno) Christine Dahl (sax) og Jesper Bodilsen (b).
Indtægt pr. koncert mellem 500-2.000,-
Jamsession traditionen starter på Jomfru Ane Teatret, derefter Ellen Marsvin (til det blev solgt) og senere Huset 2004.
[26.28] Jazzselskabet på Huset
Jazzselskabet flytter sine aktiviteter til Huset 2003-04, der på dette tidspunkt blev styret af Lars Bang. Senere af Anna-Stina Billund, der viser en velvilje til at arrangere jazzkoncerter.
Jazzselskabet støttes af Musam (25.000,-) Region Nord (tidligere amtet) (15.000,-) Kunststyrelsen (ca. 50.000,-) samt Det Obelske Familiefond (10.000,-) årligt. Sidstnævnte støtte udelukkende til jam-sessions. Foreningens samlede budget er på ca. 120.000,- på årligt (senere tilvejebragt information).
[28.53] Medierne
JD mener at medierne (specielt Nordjyske) er positiv, hvis det er de rigtige navne. Svært at få anmeldelser og kritik af lokale musikere.
Interviewer: Thomas A. Jakobsen
Sted og dato: Aalborg d. 2. maj 2007
Arkivstatus: Interviewet foreligger på Cd i arkivet.
[00.00] Interessen for jazz.
Interessen for traditionel jazz starter omkring 1980. Smagen ændres dog senere til udelukkende at være moderne jazz og gerne dansk jazz og saxofon.
Formand for Jazzklub Satchmo indtil interessen for traditionel jazz ophører (ca. 1992-94 – senere tilvejebragt information)
Medlem af MUSAM fra 1998. JD medlem af bestyrelsen (1999-2003 de to sidste år som kasserer. Formand 2006-07 – senere tilvejebragt information). MUSAM er Aalborg kommunes støtteordning til det rytmiske musikmiljø – budget 500.000,- kr. årligt
[02.00] Aalborg Jazzforum.
JD mener at moderne jazz mangler et ståsted og melder sig ind i Jazzforum i 1998. Foreningen består af en kvartet (Særker/Moesgaard/Frank Søndergaard/Frank Erik Sørensen og Peer Lerberg – jf. Aalborg stiftstidende 29. marts 1998) der støttes med 15.000,- kr. om året af MUSAM. Foreningen eksisterer fra 1998 til 2000, hvor støtten fra MUSAM bortfalder. JD beslutter at lave ny forening (se Jazzselskabet Aalborg).
[03.40] Jazzclub Satchmo.
Ældre forening (’89), JD med fra 1990-1991 og bliver formand på et tidspunkt, hvor der er knas i bestyrelsen. Formand frem til næste valg, herefter kasserer. Holder op i Satchmo omkring (1996-97 – senere tilvejebragt information).
[05.16] Aalborg Jazz og Blues Festival.
Medhjælper ved Aalborg Jazz og Blues Festival 1996-98 Luffe Horndal og Lars Bang står i spidsen festivalen.
[06.15] Ny festival i 1998 – Den Blå Festival.
Leder af festivalen er Lars Bang. Der er ca. 30 til den stiftende generalforsamling, hvor det i vedtægterne bestemmes, at fordelingen skal være 1/3 traditionel jazz, 1/3 moderne jazz og 1/3 blues, der er dog uenighed om hvordan pengene skal fordeles. JD er kasserer , et job han deler med sin kone Hanne.
Jazzselskabet Aalborg indgår samarbejde med Den Blå Festival i 2002 og afholder koncerter på Studenterhuset. Som regel 3 stk., hvor festivalen betaler transport og overnatning. Jazzselskabet betaler for musikerne.
Lars Bang ønsker mere indflydelse over festivalen end de tre musikforeninger, Jazz Club Satchmo, Aalborg Blues Forum og Jazzselskabet Aalborg der danner grundlaget for festivalen. Samarbejdet mellem Den Blå Festival og Jazzselskabet Aalborg afbrydes i 2006 grundet uoverensstemmelser.
[10.10] 2 jazzfestivaler i Aalborg.
Aalborg Jazz og Blues festival fortsætter to år efter, at Den Blå Festival er startet (frem til med 2000).
JD bliver interviewet til Resonans, okt. 2000, hvor festivalerne omtales.
De to festivaler var væsensforskellige. Aalborg Jazz og Blues Festival havde et snævert program - udelukkende traditionel jazz.
JD har ikke kendskab til andre festivaler.
[12.15] Kunstpavillonen.
JD medlem af kunstforeningen og har der igennem stiftet bekendtskab med jazz i kunstpavillonen, hvor der er ét fast arrangement om måneden med to trad. orkestre – ofte Wash og Lime River.
[12.54] Grand.
JD og familie har boet oven på Grand, men der har sjældent været jazz (mest rock).
Støttekoncert (’06) til New Orleans arrangeret af en ildsjæl (Iben Leer, tekstildesigner og intet kendskab til koncertarrangementer – senere tilvejebragt information).
Jazzselskabet stod som arrangør for at omgå at betale moms af overskuddet.
[15.15] Aktørerne/musikerne (trad.)
Ikke meget moderne jazz i 1980’erne.
Hauge Bahnsen (bas) havde sit eget bookingselskab (også formand for Satchmo). Han havde udenlandske kontakter og skaffede kvalitetsjazz til byen.
JD siger at det er Tordenskjolds soldater både i ´80’erne og nu der spiller i byen.
[17.20] Aktørerne/musikerne (moderne) og vilkårene.
Det samme gælder for den moderne jazz.
Vilkårene er ens for Satchmo/Jazzselskabet – det er de samme steder der spilles og søges midler.
[18.20] JD interesse for jazz.
Blev vagt af amatørerne: Jørn Særker Sørensen (pno), Villy Moesgaard (sax), Frank Søndergaard (bas), Karsten Kühn Hansen (bas – professionel musiker) ((Tolkning: Spørgsmålet er om han er professionel, da han har andet borgerligt erhverv), Frank Erik Sørensen (trommer).
[19.20] Miljøet og amatør/professionel.
Glade amatører udgør det meste af miljøet (ildsjæle). JD vil til hver en tid dog vælge en professionel. Amatører og professionelle skal have det samme, men det er den professionelles job, så derfor.
[20.42] Udvikling af miljøet fra 1980.
Intet indtryk af udviklingen.
[21.15] Jazzkredsen af ’62.
Blev startet i 1962 af dem der startede East Park Jazzklub. De ville have et lokale hvor de kunne øve på Vesterbro.
Stadig overlevende og der eksisterer ét arrangement om året – en jule-jamsession d. 24 kl. 12-15.
JD har været ”blandet” formand/kasserer for Jazzkredsen af ’62 (ca.1995-2002 – senere tilvejebragt information).
[22.14] Scene for den moderne jazz.
JD ville lave en scene for den moderne jazz.
JD var medstifter af Jomfru Ane Teatrets Venner (’96) og fik som sådan lov til at starte en jazzscene op i teatrets foyer. Foregik mandag aftener – ikke altid lige stor tilslutning (Der blev spillet der i 3½ år fra 2000-03 – senere tilvejebragt information).
[23.08] Jazzselskabet Aalborg
JD stifter det i 2000. Thomas Hust (dr) hjælper med kontakter osv.
Jazzselskabet starter med at afholde koncerter på Jomfru Ane Teatret med et stærkt svingende publikums fremmøde. Jakob Rose (sax) + tre andre lokale spiller for 4 publikummer.
Gode navne på programmet: Ed Thigpen (dr), Carsten Dahl (pno) Christine Dahl (sax) og Jesper Bodilsen (b).
Indtægt pr. koncert mellem 500-2.000,-
Jamsession traditionen starter på Jomfru Ane Teatret, derefter Ellen Marsvin (til det blev solgt) og senere Huset 2004.
[26.28] Jazzselskabet på Huset
Jazzselskabet flytter sine aktiviteter til Huset 2003-04, der på dette tidspunkt blev styret af Lars Bang. Senere af Anna-Stina Billund, der viser en velvilje til at arrangere jazzkoncerter.
Jazzselskabet støttes af Musam (25.000,-) Region Nord (tidligere amtet) (15.000,-) Kunststyrelsen (ca. 50.000,-) samt Det Obelske Familiefond (10.000,-) årligt. Sidstnævnte støtte udelukkende til jam-sessions. Foreningens samlede budget er på ca. 120.000,- på årligt (senere tilvejebragt information).
[28.53] Medierne
JD mener at medierne (specielt Nordjyske) er positiv, hvis det er de rigtige navne. Svært at få anmeldelser og kritik af lokale musikere.